Pizzafad er en all-in-one (alt i et fad) ret, som er rigtig god til at få brugt et halv-slatten spidskål eller andre grøntsager, der trænger til at blive brugt. Spidskålen udgør sammen med en æggemasse en “pizza-bund”.
Over pizza-bunden ligger der en tomat-kødsauce. jeg har brugt oksekød, men du kan fint bruge præcis det kød du ønsker/ har på lager.
Pizzafad er en god måde at få brugt en rest på, som fx kødsauce eller lignende. Kom din ynglings pizza-topping øverst og du har en lækker aftensmad til hele familien.
Pizzafad (4-6 portioner)
Pizzabund:
700 g. spidskål
1 løg (100 g.)
4 store æg
75 g. Creme Fraiche 38%
100 g. revet cheddarost
1 tsk. salt
1 dl. vand
Kødsauce:
500 g. hakket oksekød
1 fed hvidløg
1 ds. hakkede tomater
salt, peber, oregano, basilikum
Topping:
125 g. frisk mozzarellaost
40 g. pepperoni
80 g. peberfrugt
Frisk basilikum eller oregano
- Hak løg og steg i lidt olivenolie i en gryde stor nok til også at rumme kålen. Steg uden at brune. Skyl spidskål og snit (ikke alt for groft) og kom i gryden. Vend nogle gange, til al kålen får kontakt med olien og bliver stegt let. Hæld vand i gryden og læg låg på lad simre.
- Lad kålen mørne ved at vende det nogle gange under vejs. Når kålen er mør hældes evt. tilbage blivende væske fra og hæld kålen op i et fad.
- I mens brunes oksekødet i en gryde/ pande i olivenolie. Tilsæt hakket tomat, presset hvidløg og lad simre 5 min. Smag til med salt, peber, oregano og basilikum.
- Tænd ovnen på 200 g. varmluft
- Pisk æg, ost, salt og ost godt sammen, hæld sammen med kålen i fadet, rør lidt rund så ost og æg bliver blandet. Spred ud så det dækker hele fadet.
- Fordel kødsaucen over kålen og til sidst topping.
- Tilberedes ca. 20 min i ovnen til æggemassen er stivnet og osten på toppen smeltet.
Velbekomme❤️