Aftensmad, Frokost
Leave a comment

Tuna melt sandwich

Okay, jeg må indrømme at en kombi af tunsalat og smeltet cheddarost sammen nok ikke stod øverst på min liste over favoritretter, men hold nu helt op hvor denne amerikanske klassiker har fået mit hjerte til at smelte 🧀Jeg kan derfor varmt anbefale dig at prøve denne toast/ sandwich.

Spis dem med en grøn salat til. Opskriften er til 4 sandwich (4 trekanter)

Toastbrød 8 stk.

160 g. hytteost

40 g. smeltet smør

4 store æg

nip salt

20 g. pofiber

½ tsk. bagepulver

15 g. hørfrø

topping: sesamfrø

Bageform str. 22 cm. X 32 cm.

  1. Rør alle ingredienserne til farsen sammen og stil til side (på køl).
  2. Tænd ovnen på 200 grader.
  3. Kom alle “våde” elementer til toastbrødene i en blender/ stavblender blendes.
  4. Alle “tørre” elementer blandes og røres i.
  5. Smør et stykke bagepapir med smør eller olie og læg i formen.
  6. Hæld dejen i og drys med sesamfrø, bag i 15 min.

Tunsalat til 4 sandwich

1 ds. tun i vand

25 g. finthakket peberfrugt (rød eller grøn)

20 g. Skalotteløg eller rødløg

1 spsk. Chreme Fraiche 18 %

1 spsk. Mayonnaise

1 spsk. hakket frisk dild eller 1 tsk. tørrede dildspidser

salt, peber

  1. Bland alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.

Tuna Melt Sandwich

1 portion toastbrød

1 portion tunsalat

8 skiver cheddarost

  1. Del pladen med toastbrød i to.
  2. Læg 4 skiver ost på den ene halvdel og herefter fordeles hele portionen af tunsalat over osten.
  3. Læg den sidste ost over tunsalaten og til sidst anden halvdel af toastbrødet og del i to.
  4. Steg i smør på panden på begge sider eller toaster til osten er smeltet. Del igen, så du nu har 4 sandwich.

Velbekomme❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.