Aftensmad
Leave a comment

Flammkuchen m. kålsalat

Flammkuchen er en over 200 år gammel specialitet fra Pfalz, Baden og Alsace. Den ligner en meget tynd pizza. Den traditionelle Flammkuchen har et lag af fromage blanc med løg og bacon ovenpå. Flammkuchen findes i utallige variationer verden over som snack, hovedret og dessert. 

Flammkucken (4 portioner)

Bund:

350 ml (170 g) mozzarellaost, revet

2 spsk flødeost

180 ml (85 g) mandelmel

1 tsk. hvidvinseddike, æblecidereddike eller lignende

1 æg

½ tsk salt

olivenolie, til at smøre dine hænder

Fyld:

250 g cremefraiche 18 %, eller 38%

salt

sort peber, friskkværnet

1 nip muskatnød, fintrevet

300 g bacon i tern

2 rødløg, i tynde skiver

frisk eller tørret timian

Kålsalat:

400 g. blandede fintsnittede kåltyper (jeg har brugt grønkål, hvidkål og rosenkål). Bland en dressing af 1/4-½ dl. olivenolie med 1½ tsk. dijonsennep. Tilsæt et par spsk. eddike fx æblecidereddike eller lignede, lidt af gangen til du synes der er nok eddike i. Smag til med salt og peber. Vend i kålen.

  1. Forvarm ovnen på 200°C varmluft
  2. Varm mozzarella og flødeost i en slip-let pande ved middel varme eller i en skål i mikrobølgeovnen. Rør til de smelter sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland godt. Tip: brug en håndmixer med dejkroge.
  3. Fugt dine hænder med olivenolie og flad dejen ud på bagepapir, så du laver en firkant. Du kan også bruge en kagerulle til at flade dejen ud mellem to ark bagepapir.
  4. Fjern det øverste stykke bagepapir.  Bag i ovnen i 10-15 minutter, indtil den er gyldenbrun. Tag bunden ud af ovnen.
  5. Imens bunden bager blandes Creme fraiche med peber, muskatnød, smag til med salt.
  6. Smør bunden med Creme fraiche blandingen ud på den bagte bund. Fordel bacon, fintsnittet rødløg og timian på bunden.
  7. Bag i ovnen i 10-15 min.

Velbekomme❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.