Stroganoff er en af mine favoritter og dette en nr. 3 version jeg har lavet, du kan fine både en der er lavet på oksekød, en der er lavet på kylling og denne udgave helt uden kød. Jeg servere den her med en Broccoli-Blomkålsmos.
Svampe Stroganoff er lækker og cremet og et godt bud på et kødfri ketomåltid.
Svampe Stroganoff (4 portioner)
500 g. Champignon
100 g. rødløg
1-3 spsk. paprika (lidt ad gangen, forskellige slags paprika svinger fra det milde og søde til super stærk)
100 g. friskost neutral
1 dl. piskefløde
½-1 dl. vand
salt
smør og olivenolie
Broccoli-Blomkålsmos (4 portioner)
I alt 800 g. broccoli/ blomkål
20 g. smør
salt
- Start med at skylle broccoli og blomkål og skær ud i mindre stykker også stokken.
- Kog i usaltet vand til broccoli og blomkål er godt møre.
- Rens champignon og skær i halve og tilbered i gryde i lidt smør og olivenolie
- Løget skæres ud eller hakkes og kommes i når champignon er tilberedt.
- Tilsæt lidt af paprika og friskost samt fløde og lidt vand, lad rette simre og koge lidt ind, tilsæt evt. mere vand og paprika og smag til med salt.
- Hæld vandet fra broccoli og blomkål. Mos med et piskeris og tilsæt smør og smag til med salt.
Velbekomme❤️