Desserter og kager
Leave a comment

Gateau Marcel – Chokoladekager

Gateau Marcel - Chokoladekager
Gateau Marcel – Chokoladekager

den franske kok Gateau Marcel har taget denne fantastiske chokoladekage med, den gang for mange år siden da han kom til Danmark. Den er uden mel og super nem at bage. Kagedejen og topping er en og samme. Du bage halvdelen af dejen og resten bruger du som topping, så enkelt. Du kan lave dem som små kager som her, eller som en stor kage i en springform.

Kulhydrater i hele portionen 38 g. pr. stk. ved 9 stykker 4,2 g.

Gateau Marcel 9 stk.

175 g mørk chokolade – sukkerfri

175 g smør

125 g Sukrin flormelis eller sukrin gold

3½ bæger past. æggeblommer(eller blommer fra 7 friske æg)

3 bæger past. æggehvider(eller hvider fra 4½ friske æg)

20 g blødt smør(til at smøre forme med)

Topping:

Tørrede jordbær/ hindbær eller Kakao sigtet over kagen

  1. Chokolade og smør smeltes i en skål over vandbad.
  2. Bland 2/3 del af sukkeret med æggeblommerne og pisk det hvidt. 
  3. Pisk hviderne stive i en anden skål og tilsæt den sidste tredjedel af sukkeret undervejs.
  4. Vend forsigtigt chokoladeblandingen op i skålen med de piskede æggeblommer.
  5. Fold derefter lidt efter lidt de piskede hvider sammen med chokolade- og æggeblandingen, så det ender med at give en homogen masse.  
  6. Gnid forme med blødt smør på indersiden. Hæld halvdelen af moussen op i formen og bag den ved 175° i ca. 15 min. (30 min ved én stor kage)
  7. Stil resten af moussen til at hvile i køleskabet.  
  8. Tag kagerne ud af ovnen, selvom den ikke ser helt færdig ud. Den vil falde sammen, og det er meningen. Lad den køle lidt af til sidst i køleskabet.  
  9. Fordel resten af chokolademoussen oven på bundene og glat det ud, så overfladen bliver pæn og jævn. Stil kagerne tilbage i køleskabet og lad den sætte sig nogle timer eller evt. natten over.
  10. Dekorer med frysetørret jordbær/ hindbær eller sigt kakao over kagen og dekorer den evt. med mørke chokolade spåner.  

Velbekomme❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.