Aftensmad, Grøntsagsretter
Leave a comment

Svampepaté

Svampepaté
Svampepaté

Keto behøver ikke være kød hver dag og denne svampepaté er en super lækker kød-fri ret, som både kan bruges varm som aftensmad og kold til en frokost. Her er den bagt i en patéform, men kan fint laves i et ovnfast fad. Regn med lidt mindre tilberedningstid når fadet er lavere.

Indhold i hele retten: 30,65 g. kulhydrater og 81,75 g. protein.

Svampepaté (4 portioner)

200 g. blomkål

400 g. markchampignon eller lignende

100 g. løg

2 fed hvidløg

100 g. valnødder

½ dl. piskefløde

4 æg

2½ tsk. salt

½ tsk. sort peber

1 spsk. frisk timian eller 1 tsk. tørret

½ tsk. muskatnød

  1. Skær blomkål i mindre stykker og kog møre i vand i en gryde og lad dryppe af i en si.
  2. Champignon renses og fint hakkes (gerne i foodprocessor) og steges i smør i bryde eller pande.
  3. Løg og hvidløg fint hakkes og steges sammen med champignon, timian, salt og peber.
  4. Når det meste af væden er fordampet hæld blandingen over i en skål og lad køle lidt ned. Mos blomkål godt og bland i.
  5. Tænd ovnen på 175 grader varmluft. og stil en bradepande med 1 liter vand i ind i ovnen.
  6. Pisk æg og fløde sammen og rør sammen med svampeblanding.
  7. Hak valnødder fint og rør i. Smør en form godt med smør og hæld svampeblanding i, stil ned i bradepande og bag 45-55 min. (mindre hvis patéen er lavere en her) eller til æggene er stivnet.
  8. Serveres med en kålsalat eller lignende.

Velbekomme❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.