Hvornår er det nødvendigt at ændre kosten for at stabilisere blodsukkeret?

Kroppen sørger generelt selv for et stabilt blodsukker dagen igennem, men af forskellige årsager kan kroppens evne til selvregulering være ude af funktion. Når vi indtager kulhydrater som sukker eller stivelse, bliver det omsat til sukker i blodet (blod-glukose). Når sukkeret via blodet kommer ud til cellerne hvor den skal omsættes til energi, er det insulinen, der låse cellen op for, at glukosen kan komme ind i cellen og blive omsat til energi (ATP). Det sukker vi ikke får brugt kommer på lager i leveren som glykogen eller som fedt i fedcellerne.

Dvs. at hver gang vi spiser, stiger indholdet af sukker i blodet (blodsukkeret) og insulinen fjerner sukkeret fra blodet og lukker det ind i cellerne. Mellem måltiderne bruger kroppen energi fra lageret (lever eller fedtceller), til energi.

Ved gentagende indtag af kulhydrater fra sukker og stivelse, dagen igennem, bruger kroppen først det du lige har indtaget (eller glykogen fra leveren), fordi det er let tilgængelig, i modsætning til den energi der er bundet i fedt. Resultat – ophobning af fedt. Gentagende ”bombardementet” af sukker og stivelse, udløser tilsvarende mængder af insulin, jo flere kulhydrater jo mere insulin og det kan paradoksalt føre til at cellerne bliver mindre modtagelige for insulin og dermed bliver det svært, for blod-glukosen, at blive omsat til energi.

Der er derfor god grund til, at sørge for at blodsukkeret bliver stabiliseret – se kostguide (i anden fil). Hovedbudskabet er klart at spise nok proteiner og fibre fordelt på 3 hovedmåltider, samt rigeligt vand dagen. Får du ikke proteiner nok i løbet af dagen, kan det udløse stor trang til, at spise kulhydrater også lige efter aftensmåltidet. Kostguiden vil for de fleste virke meget restriktiv, men det kan være nødvendig i en periode at følge den til blodsukkeret er mere stabilt.

Sygdomme/ tilatande relateret til ubalance i blodsukkeret

Insulin gør meget mere end at regulere blodsukkeret og åbne cellerne. Forhøjet insulin kan ændre æggestokkene til en androgen (mandlig) kønshormon-fabrik i stedet for at producere østrogen og progesteron, det kan være medvirkende årsag til PCOS (Poly Cystisk Ovarie Syndrom), infertilitet, akne, fedtet hår, hirsutisme (øget hårvækst i ansigtet).

På næste side ser du screening af symptomer/ tilstande/ sygdomme, hvor stabilisering af blodsukkeret bør adresseres. Her kan du teste dig selv.

Netop Keto er velegnet til, at rette op på insulinresistens. I takt med at du skære ned på kulhydraterne bl.a. ved at udgå sukker, brød, pasta, ris og kartofler, stabiliseres blodsukkeret og der produceres mindre insulin. Du får ikke de store udsving og dermed heller ikke lyst til bl.a. sukker.

Screening for:

DYSGLYKÆMI, INSULINRESISTENS, METABOLISK SYNDROM & DIABETES TYPE 2

  • Cravings efter sødt og stivelsesholdige fødevarer?
  • Hypoglykæmi – lavt blodsukker (nattesvedeture, irritabilitet, hjertebanken, svimmelhed og træthed, som bedres ved at spise)?
  • PMS?
  • Opvågning om natten og årvågenhed (episoder af hypoglykæmi kan trigge stressresponsen og frigivelsen af adrenalin og kortisol)?
  • Hvis et måltid springes over opstår en følelse af irritabilitet og/eller gør en ude af stand til at håndtere stress, sammen med dårlig koncentration og/eller rystelser?
  • Regelmæssige hovedpiner?
  • Polycystisk Ovarie Syndrom (PCOS)?
  • Hirsutisme (mere en 40 stride hår i ansigtet hos kvinder)?
  • Akne vulgaris?
  • Nonalkoholisk fedtleversygdom?
  • Træthed efter et måltid med kulhydrater?
  • Kroniske svampeinfektioner?
  • Træthed?
  • Højt blodtryk?
  • Tidligere svangerskabsdiabetes?
  • Søvnapnø?
  • Søvnbesvær, som bedres af kulhydratrige snacks?
  • Vægttabsresistens?
  • Øget tørst?
  • Polyuri (hyppig vandladning også om natten)
  • Uforklarligt vægttab (tidligt)?
  • Polyfagi (hyperfagi), dvs. overdreven sult eller øget appetit?
  • Hyppige infektioner (især kronisk candidiasis). Almindelige steder for infektion: blære, nyrer, vagina, tandkød, fødder og hud?
  • Impotens?
  • Acanthosis nigricans (en brun til sort, dårligt defineret, fløjlsagtig hyperpigmentering af huden). Findes normalt i kroppens folder?
  • Stilkvorter?
  • Langsom heling?
  • Paræstesi (symptom ved nervesygdomme bestående i prikkende, snurrende eller sovende føleforstyrrelse på legemsoverfladen i en bestemt nerves udbredelsesområde).
  • Pruritus (generaliseret kløe).
  • Hofte- talje-mål  over 0,8 (for kvinder) og 1 (for mænd):

*Talje-hofte-ratio beregnes ved at dividere taljemål (cm) med hoftemål (cm) = T/H. Taljehofte-ratio afspejler interabdominal fedme, dvs. fedt, som sidder omkring organerne og som er særligt sundhedsskadeligt for helbredet. En høj H/T er en bedre indikator for udvikling af livsstilssygdomme end BMI eller vægten.

Susanne Ringsted

Susannes Keto Køkken