Aftensmad
comments 3

Spaghetti Alfredo – video

Spaghetti Alfredo
Spaghetti Alfredo

Spaghetti Alfredo er en cremet og lækker pastaret, her har jeg kommet kylling i og lavet hjemmelavet pasta, se video. Alternativt kan du bruge fint strimlet spidskål eller squashspaghetti i stedet for.

Spaghetti Alfredo (4 portioner)

  • 500 g kyllingekød i strimler
  • 1 spsk. smør
  • 1 dl fløde
  • 1 dl vand
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g parmesan + lidt til servering
  • Salt og friskkværnet peber
  • 2 x hjemmelavet pasta
  • 1 håndfuld bredbladet persille

  1. Smelt smørret på en stor pande med høje kanter. Kom kyllingestrimler på panden, og krydr godt salt og peber over. Vend rundt og brun kyllingekødet.
  2. Pil og pres hvidløg, og vend det på panden. Hæld fløde og vand over, og tilsæt friskrevet parmesan. Lad panden simre ved svag varme, imens laver du pasta.
  3. Kom pasta over i panden. Vend den rundt i saucen, smag til med salt og peber. Pynt med frisk bladpersille, og servér.

Pasta (1-2 portion)

3 æg (store) eller 4 små

3 spsk. HUSK (loppefrøskaller)

1 tsk. salt

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Pisk alle ingredienserne sammen og hæld ud på et bageplade med bagepapir. Fordel dejen på pladen (fylder ikke en hel plade).
  2. Pastaen bages i ovnen i 5-8 min. til dejen er stivnet, ikke brun, hold øje med dejen. Dejen skæres i strimler og server straks.

Velbekomme ❤

3 Comments

  1. Stella Borne Mikkelsen says

    Kun æg og loppefrøskaller ? ikke flødeost?
    Mvh
    Stella

    • Hej Stella

      Du kan gøre begge dele.
      Når du kun bruger æg og HUSK bliver den mere fast og du kan varme pastaen kort i kogenden vand, lige som du kender det fra alm. frisk pasta.

      KH. Susanne❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.