Aftensmad
Leave a comment

Nyretapper m. selleri-fritter

Nyretapper med selleri-fritter

Nyretapper, boeuf onglet, hanger steak eller butchers (slageterens) steak. Det stykke smagfulde kød sælges under flere forskellige navne. Det har intet med nyre at gøre, det er en udskæring mellem mørbrad og nyre, som nyrerne hænger i.

Kødet minder en del om flanke steak i smag og struktur. Det er meget smagfuldt og super fint på grill. Du kan være heldig at finde det i supermarkedet og selvfølgelig hos slagteren.

Nyretapper (4 personer)

1-2 nyretapper alt efter størrelse

olivenolie

salt, peber

smør

1fed hvidløg

Rosmarin frisk eller tørret

Tænd grill på 150-130 grader.

Ned gennem nyretappen sidder der en stor sene. Del nyretappen der hvor den store sene sidder og fjern senen helt. Fjern evt. andre sener og fedt. Tilbered de to halvdele eller stær dem op i alt 4 bøffer.

Nyretapperne/ bøfferne vendes i olivenolie, salt og peber. Steg på indirekte varme i 30 min. og stil til side. Vil du have Nyretapperne/ bøfferne mere røde i kødet giver du dem mindre tid fx. kun 20 min.

I et fad/bradepande direkte over ilden/ gløder og smelt en god klat smør. Nyretapper/ bøffer steges 5 min. på hver side sammen med hvidløg og rosmarin. Lad hvile i 10 min. inden servering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.