Hele familiens favoritspise.
Lasagne kommer i mange forskellige udgaver. Jeg har tidligere anbefalet tyndt skåret squash til erstatning for almindelige lasagneplader. Dagens lasagne har plader lavet af blomkål. Den er super lækker og meget mættende.
TIP: prøv at skifte kødsaucen ud med tynde skiver af laks og frisk spinat. Drys laksen med salt og lidt peber.
Velbekomme❤
Lasagne (4-6 portioner)
Lasagneplader:
1 mellemstort blomkålshoved
2 æg
3 spsk. pofiber
100 g. revet parmesanost eller tilsvarende
- Fjern bladene fra blomkålen og skær i mindre stykker. Kog i usaltet vand til de er møre ca. 15 min.
- Hæld vandet fra og afkøl lidt.
- Tænd ovn 200 grader
- Med en stavblender moses blomkålen og resten røres i.
- Fordel ”dejen” på en bageplade med bagepapir og bag i 20 min.
Kødsauce:
400 g. hakket kød
1 løg 1 fed hvidløg
1 ds. hakkede tomater
Salt, oregano, basilikum
- Kødet steges af i en gryde eller pande i lidt olivenolie i 5 min. Tilsæt hakket løg og hvidløg. Steg 5 min mere.
- Tilsæt tomater og fyld dåsen op med vand og hæld ned i gryden. Efter 10 min. smages retten til med salt, oregano og basilikum.
Bechamelsauce:
2,5 dl piskefløde
150 g. flødeost
160 g. revet ost
- Smelt flødeosten i fløden og smag til med salt, peber, muskatnød.
- Tag gryden af varmen og rør revet ost i hold evt. lidt tilbage til at komme oven på lasagne de sidste 10 min. af tilberedningen i ovnen.
Lasagne:
- Skær lasagnepladerne ud, så de passer til et ovnfast fad.
- Læg halvdelen af kødsauce i bunden
- læg et lag lasagneplader over og gentag
- Afslut med lasagneplade og bechamelsauce øverst.
- Bag i ovnen i 20+ 10 min. med ost ved 200 grader
Velbekomme❤