Kyllingelår-filet er efter min mening en lidt overset udskæring. Det er som navnet antyder et kyllingelår, uden knogle. Kødet bliver akkurat lige så lækkeret og mørt, som når du steger et kyllingelår, det er bare meget nemmere at gå til. De er tillige hurtige og nemme at tilberede.
Jeg har brugt Tandoori krydderi (fra den indiske køkken), som passer rigtig fint til kød og fisk. Du kan bare bruge de krydderier, du har/ godt kan lide.
Kyllingelår-filet m. Pak Choi (4-6 portioner)
800 g. Kyllingelår-filet
300 g. Pak Choi kål eller spidskål
100 g. porre
100 g. peberfrugt
1 fed hvidløg
Tandoori krydderi eller Garam masala
salt, peber
2 dl. vand
olivenolie til stegning
- Fjern evt. pus fra kyllingelår-filet stykkerne, fold stykkerne ud, kom krydderier, salt og peber på. Brun stykkerne på begge sider på i en pande eller gryde af 2-3 omgange.
- Læg alle stykker tilbage i pande/ gryde og hæld 1-2 dl. vand ved. Lad simre ved middelvarme i ca.10 min. til kyllingestykkerne er møre. Tag stykkerne op og stil til side, hold varme.
- I mens Skyl kålen godt og del den op i den hvide del og den grønne del (Pak Choi). Skær både hvid og grøn ud i strimler (ikke for tynde ca. 1,5 cm tykkelse), men bland ikke.
- Skær peber og porre ud i samme størrelse og kom i stegeskyen (tilsæt sammen med den hvide del af Pak Choi. og 1 fed presset hvidløg.
- Lad simre i et par min, rør rundt et par gange og tilsæt den grønne del af Pak Choi og læg kyllingestykkerne tilbage, gi´ rettet 1-2 min og servere.
Ps. du kan koge lidt pasta/ nudler til dem i familien, der spiser det.
Velbekomme❤️