Aftensmad
comments 4

Koteletter i estragonsauce

Koteletter i estragonsauce
Koteletter i estragonsauce

Estragon er simpelhed et must i mit køkken og jeg bruger det gerne til mine kødretter ikke mindst til kylling, her har jeg brugt estragon til koteletter. Estragon har en smule undertone af anis og sammen med dijonsennep smager den fantastisk i en sauce.

Du kan bruge saucen her til et hvilket som helst stykke kød fra panden eller grillen.

Koteletter m. Estragonsauce (4 portioner)

4 nakkekoteletter

250 g. champingnon

1 løg (rødløg eller alm.)

2-2½ dl. piskefløde

100 g. friskost neutral

1-2 tsk. dijonsennep

salt, peber, estragon (tørret eller frisk)

  1. Kom salt og peber på koteletterne og brun dem på begge sider i olivenolie eller smør. Læg koteletterne til side.
  2. Skær løg i ringe eller tern og og steg let i stegefedtet fra koteletterne sammen med champignon i skiver. Når løgene er møre hældes fløde, friskost og sennep i. Rør god sammen.
  3. Lad saucen tykne lidt, smag til med salt, peber og estragon.
  4. Læg koteletterne ned i saucen og lad småsimre ca. 5 min til koteletterne er møre.
  5. Serveres fx med blomkålsris eller en salat.

Velbekomme❤️

4 Comments

  1. Vibeke says

    Glæder mig til at prøve denne opskrift. 🤗 Tænker godt jeg kan gennemskue hvornår der skal champignon i, men måske det alligevel bør stå i opskriften ☺️

  2. Er ikke super god til det der ‘på slump’ 😀 så har du en idé om hvor meget estragon der cirka skal bruges hvis man benytter tørret ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.