Ketose

KETO står for ketogenic diet (på dansk: ketogen diæt). KETO går ud på at vænne kroppen til at forbrænde fedt fremfor kulhydrater, således kroppen kommer i den kropslige tilstand, man kalder ketose. Dette sker ved at at følge principperne i KETO/ LCHF kost, som går ud på at begrænse det daglige indtag af kulhydrater til 20-50 g. om dagen.

Kroppens brændstof
Kulhydrater omfatter blandt andet kornprodukter, brød, kartofler, frugt og ris, som bekendt udgør størstedelen af en “almindelig” eller anbefalet kost. Det skyldes, at kroppens normale eller primære brændstof er glukose. Glukose er det mest grundlæggende kulhydrat. Det er endog musklerne og hjernens foretrukne brændstof, indtil du begrænser adgangen til kulhydrater, derved “tvinger” du kroppen til, at bruge kropsfedt, som brændstof.

For at kroppen skal kunne bruge fedtet, som brændstof må den først omdanne fedtet til ketonstoffer i leveren. Ketonstofferne kan kroppen nu bruge som brændstof.

Ketonstof kan derved anvendes på samme vis som kulhydrater. Dog omdannes kulhydrater enten til direkte energi, sætter sig som fedt på kroppen, såfremt vi har fået for meget, ellers gemmer de sig i små lagre i kroppen i musklerne og i leveren.

 
Hvor længe er man om at komme i ketose?

Det er forskelligt for den enkelte, hvor lang tid der går inden kroppen når den tilstand, hvor den er i stand til at forbrænde fedt som primært brændstof (ketose tilstanden). Typisk vil det tage et par dage til en uge inden det sker, såfremt man følger en stram kostplan med max 20 g. kulhydrater.

Kroppen starter med at tømme lagerne af kulhydrater i muskler og lever ca. 2000 kcal. før den kan komme i ketose. Det er under denne proces at du kan opleve forskelligt ubehag.

se: KETO flu og andre bivirkninger

Hjernen bruger 20 % af vores daglige energi behov og bruger kulhydrater som primært brændstof. Når vi begrænser det daglige indtag af kulhydrater til 20 g. om dagen, får vi live netop det som vores hjerne som minimum har brug for. Når vi er i ketose og dermed forbrænder fedt, tvinger vi hele kroppen til at bruge ketonstofferne som brændstof, herunder hjernen.

1 g. fedt giver 9 kcal*) så du kan sikkert godt regne ud, at vi har mere end rigeligt på lager til at holde os kørende med brændstof. Det betyder også at hjernen ikke vil gå “kold” i løbet af dagen.

*) En normalvægtig person er som minimum 90.000 kcal på lager i kroppen.