Et et og lækker sommer udgave af den originale Tiramisu
Jordbær Tiramisu (ca. 6 portioner)
Kagebund:
4 store æg
1 dl. birkesød eller sukrin
1 dl. kokosfibre
1 tsk. bagepulver
1 tsk. mandelessens
Mascapone creme:
475 ml. piskefløde
260 g. mascapone
2 spsk. birkesød eller sukrin
500 g. jordbær
Tænd ovnen på 175 grader.
Kagebund: Skil æggene i blommer og hvider. Pisk hviderne stive. Pisk æggeblommer skummende med sukker. Tilsæt resten og vend hviderne forsigtigt i. Fordel delen på en bageplade med bagepapir i ca. 2 cm tykkelse. Bag i 8-10 min. afhængig af tykkelse. Kagebunden afkøles på en rist.
Creme: Pisk fløde til en let flødeskum. Rør sukker sammen med mascapone og vend flødeskum i.
Alle jordbær skylles og stilken nippes af. 1/3 jordbær moses med en gaffel (sødes evt. med lidt birkesød eller sukrin)
Samling: Alle dele skal være kolde. Del kagebunde i to og læg den i en halvdel i et fad. Fordel de mosede jordbær over kagen i fadet, herefter ½ del af mascaponecremen. Læg resten af kagebunden over og slut af med resten af cremen og pynt med jordbær i halveret eller i skiver.
Stil kagen i køleskab i mindst 3 timer. Hvis du laver den dagen før skal du vente med at pynte til den skal serveres.
Velbekomme❤