
Mad skal være nemt at lave og helst med få god råvarer og helst med krydderier fra skuffen, er altid mit motto. Når det kommer til mad der smager af Asien, gælder det samme og det kan godt betale sig at investere i et par ting til krydderihylden fra den verdensdel. Tørrede Lime-blade, tørret citrongræs, stødt koriander, spidskommen og fiskesauce har jeg altid på lager. Denne karrysuppe er lavet med grøn karrypaste. Den fyldig og smager dejligt af Asien.
Grøn karrysuppe (6 portioner)
Kødboller:
800 g. hakket kød
3 cm. fintrevet frisk ingefær eller 1 spsk. stødt ingefær
½-1 rød chili – finthakket
3 æg
1 fed presset hvidløg
2 spsk. pofiber
salt, peber
Suppe:
2 l. bouillon
I alt 400-500 g. grøntsager (her er brugt ½ bundt forårsløg, rød peber, aspargesbroccoli)
1-2 spsk. fiskesauce
5 lime-blade
2 tsk. citrongræs
1 fed presset hvidløg
1 tsk. koreander
1 tsk. spidskommen
lille glas grøn karrypaste
1 dåse kokosmælk
kokosolie
Rør alle ingredienserne til kødbollerne sammen og stil til side på køl.
Orden grøntsagerne og skær dem i mundrette stykke, du kan bruge dem du lige har eller en færdig wokblanding.
Bring bouillonen i kog og form kødbollerne med et teske til en størrelse som en hel valnød og lad bollerne koge 7 min. og se bouillonen fra til suppen.
Imens svitser du grøntsager i lidt kokosolie, karrypaste, koriander og spidskommen. Tilsæt bouillonen du har kogt kødbollerne i, samt resten af ingredienserne.
Gi suppen et opkog og tilsæt kødbollerne, varm godt i gennem.
Velbekomme❤