Hvem kan stå for søde pindsvin? Ikke jeg og heller ikke de forlorne af slagsen. Sennep og sesamfrø giver en god smag til et stykke kylling, kalkun eller kotelet. Sammen med pasta-feta-tomatsaucen som vi kender fra de sociale medier, får du her et lækkert måltid.
Forlorne pindsvin m. spinatpasta i feta-tomatsauce(4 portioner)
4 stk. kyllingebryst, skiver kalkun eller koteletter
2-4 tsk. dijonsennep
Salt
1-2 dl. sesamfrø
Spinatpasta m. feta-tomatsauce (4 portioner):
2 håndfuld frisk spinat eller 2 kugler fra frost (optøet)
1 tsk. salt
6 æg
6 spsk. HUSK
Feta-tomat sauce:
400 g. små tomater
1 blok fetaost
1 dl. olivenolie
1 spsk. oregano
1 tsk. basilikum + frisk basilikum
1 tsk. hvidløgspulver
Tænd ovnen på 200 grader
Start med tomatsaucen.
Læg blokken af fetaost i et ovnfast fad og hæld tomater i fordel olien over ost og tomater. Kom krydderier på.
Bag i ovnen 30-40 min afhængig af hvor flydende du vil af fetaosten
Kom salt på kødet og smør sennep på den ene side og vend denne side i sesam og læg kødet i et fad. Sæt fadet i ovnen hvor tomatsaucen allerede står. Alt efter kødets tykkelse tilberedes det ca. 20 min.
Tag kød og tomatsauce ud af ovnen og hold varm.
Sænk ovntemperaturen til 150 grader.
2 stykker bagepapir smøres med et tyndt lag olivenolie, fjern evt. overskydende olie ellers ”skiller” pastadejen. Læg bagepapiret på 2 bageplader.
Æg, spinat, salt og HUSK køres hurtigt i blender max 30 sek. Fordel straks pastadejen på bagepapiret (det skal gå hurtigt HUSK får dejen til at stivne lyn hurtigt). Blend evt. ½ portion af gangen, til en bageplade.
Bag pasta 5 min. vend ud på et stykke bagepapir. Med en kokkekniv løsnes bagepapir forsigtigt. Skær pasta i strimler.
servering: mos feta og tomat let sammen og server sammen med pasta og pindsvin🦔.
Velbekomme❤
[…] Følg link her: Spinatpasta – Video […]