Fiskefrikadeller er en nem måde at få fisk på og helt uden ben, hvilket mange sikkert foretrækker. Selv børnene kan lokkes til at spise dem. Her har jeg ryddet ud i køleskabet og pandestegt lidt forskelligt kål (rosenkål, palmekål) sammen med forårsløg, salt, peber og timian. Dressingen er Creme Fraiche 18% smagt til med dijonsennep, salt, peber og dildspiser.
Fiskefrikadelle (ca. 10 stk.)
400 g. fisk (mørksej, lyssej eller torsk)
1½ tsk. salt
1 tsk. peber
1 æg
2 tsk. pofiber
1 tsk. løgpulver eller 1 lille fint revet løg
1 dl. fløde
1 tsk. bagepulver
1 tsk. dijonsennep
2 spsk. dildspiser
- Fisken hakkes fint i en foodprocessor. Tilsæt salt og kør 30 sek.
- Tilsæt resten af ingredienserne og kør til farsen er ensartet.
- Stil på køl i 20 min.
- Form farsen til fiskefrikadeller og steg i smør og olie på en pande, 10 min. i alt, vend ofte.
Velbekomme❤