Desserter og kager
Leave a comment

Chokolade Crème Brûlée

Chokolade Creme Brulée

Crème Brûlée er min absolutte favorit dessert. Den franske klassiker smager fantastisk og er en lækker lille afslutning på en dejlig middag. Lægger du så hertil chokolade, så synger englene i kor. Denne Chokolade Crème Brûlée er sukkerfri. Kan du bedre lide den almindelige Crème Brûlée (også sukkerfri), kan du finde et link til den nederst i opskriften.

Chokolade Crème Brûlée 5-8 portioner

100 g. sukkerfri mørk chokolade mindst 60% kakao

5 dl. piskefløde

nip salt

50 g. sukrin

1 tsk. vaniljepulver

100 g. æggeblomme

Topping: sukrin gold

  1. Piskefløde, halvdelen af sukkeret, salt og vaniljen opvarmes i en gryde til lige under kogepunktet.
  2. Chokoladen hakkes fint.
  3. Æg og resten af sukkeret piskes godt sammen i en skål.
  4. Mens du rører, hælder du forsigtigt fløden ned i æggemassen lidt af gangen (går det for hurtigt stivner æggeblommerne og du må begynde forfra).
  5. Kom chokoladen i skålen og rør rundt til chokoladen er smeltet.
  6. Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
  7. Fordel chokolademassen i ovnfaste skåle. Skålene du ser er på billedet er store (11 cm. i diameter indvendigt) bruger du så store skåle er der til 5 af disse. Bruger du mindre skåle er der til flere.
  8. Stil skålene i en bradepande og hæld kogende vand i til halvt op på skålene, så skålene nu står i et vandbad.
  9. Bag i ovnen i ca. 25 min til Crème Brûléen har sat sig. Køl ned og stil i køleskab med husholdningsfilm over i mindst 2 timer til de er helt kolde, gerne til næste dag.
  10. Lige inden servering. Tag skålene ud af køleskab. Kom et lag sukrin gold på hver Crème Brûlée og brug en brænder til at brænde sukkeret, så det karamellisere og bliver hårdt. Har du ikke en brænder kan du i stedet for bruge gril funktionen i din ovn i stedet for. Placerer skålene i en bradepande og hæld iskoldt vand ved og gerne nogle isterninger, selve Crème Brûlée må ikke blive varm. Placerer under grill og hold øje med hvornår Crème Brûlée er færdig.

Velbekomme❤

Opskrift: Crème Brûlée

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.